Generalforsamling 2025

“Mødetid torsdag den 20. februar kl. 18:30 præcis, i restaurant Bondestuen”, stod der i indkaldelsen til årets generalforsamling i Den Fyenske GF.

Det gjorde 31 veloplagte gamle gardere. Da alle havde hilst på hinanden, blev fanen ført ind af fanebærer Sven Nyholm dygtigt anført af faneløjtnant Jørgen Larsen.

Så var det tid til det kulinariske. Bondestuen havde sammensat en menu, bestående af wienerschnitzel og til dessert pandekager med is.

Under spisningen uddelte formanden 40 års anciennitets tegn til Carl Peter Alfred Henriksen og De danske soldaterforeningers landsråds hæderstegn i sølv til Sendy Alstrøm.

Da maden var indtaget var det tid til selve generalforsamlingen. Dagsordenen blev gennemført under streng kommando af dirigent Sven Nyholm, som til tider måtte træde i karakter for at sikre at alle kunne høre hvad der blev sagt.

Bestyrelsen havde stillet forslag om at ændre antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 7 til 5. dette blev vedtaget. Der var også stillet forslag om ændring i varslet for ændringsforslag til vedtægterne. Dette blev ligeledes vedtaget.

De andre punkter på dagsordenen, herunder regnskabet, og skydelederens referat, blev modtaget vel af medlemmerne, som dog havde en del opklarende spørgsmål.

Aftenen blev rundet af med et trefoldigt leve for De danske Garderforeninger.

Redaktørens bemærkning: 3 dage efter generalforsamlingen blev vi nødt til at indsætte Jørgen Larsen (suppleant) i bestyrelsen, idet Jesper Carl Hansen ønskede at udtræde af bestyrelsen til fordel for Jørgen Larsen. Til oplysning skal meddeles at Jesper ikke har været på valg i år.

Bestyrelsen fremstår nu som følger:

Henrik Gattrup (formand), René Lyholm (kasserer), Sendy Alstrøm (skydeleder), Orla Lykke Jeppesen (menigt medlem) og Jørgen Larsen (menigt medlem).

Udgivet