Kongeskydning anno 2022

Den 2. juni kl. 16 startede årets Kongeskydning. Traditionelt foregik skydningen i Bullerup, hvor de fremmødte skytter kunne dyste om de udsatte præmier. Der var livlig aktivitet på skydebanerne, og som dagen skred frem var der adskillige der liiiiiige måtte have en købe- eller pistolskydning mere for at prøve at blive den bedste.

Det samme gjorde sig gældende ved rafling og pilekast.

Skydelederen begyndte at gøre resultaterne op ved 18:30 tiden, og kom frem til at der var hele fire personer der måtte lave omskydning om Konge og prinse titlerne. Da det var afgjort gik vi alle udenfor hvor det blev afsløret hvem der i 2022 besidder kongerækken.

Sendy Alstrøm løb med kongetitlen, Sven Nyholm blev kronprins og Ole Isaksen blev prins. Bagerst på billedet står vores fanebærer Finn Madsen.

Så var det tid til at indtage den medbragte mad, som blev skyllet ned med en enkelt snaps eller 2 samt en øl.

Efter maden blev resten af resultaterne offentliggjort, og det var nogle glade skytter der kunne modtage rødvin og øl som præmier.

Købeskydning:

Sven Nyholm 47 point

Sendy Alstrøm 47 point

Jørgen Larsen 46 point

Pistolskydning:

Sendy Alstrøm 40 point

John Rosborg 37 point

Henrik gattrup 34 point

Rafling:

Henrik Gattrup 72 point

Finne Madsen 70 point

John Rosborg 68 point

Pilekast:

Finn Madsen 64 point

John Rosborg 60 point

Preben Schak 56 point

Nu håber vi bare på at næste års kongeskydning, bliver med endnu flere deltagere.

Udgivet